Frist for en række slutafregninger er udsat på ubestemt tid

For virksomheder for nogle kompensationsperioder var den oprindelige frist for indberetning den 31. oktober 2021 og den 15. december 2021 vedrørende ordninger for faste omkostninger, faste omkostninger light, kompensation til selvstændig etc.

Erhvervsstyrelsen oplyser, at fristerne 31. oktober 2021 og den 15. december 2021 for slutafregning er udsat. Nye slutafregningsfrister er endnu ikke fastsat.

Fristudsættelse vedrører følgende:

  • Faste omkostninger fra 9. juli 2020 til 31. oktober 2020
  • Faste omkostninger fra 1. november 2020 til 28. februar 2021
  • Faste omkostninger fra 1. marts 2021 til 30. juni 2021
  • Faste omkostninger light fra 19. august 2020 til 28. februar 2021
  • Faste omkostninger light fra 1. marts 2021 til 30. juni 2021
  • Kompensation til selvstændige mv. fra 1. september 2020 til 31. oktober 2020
  • Kompensation til selvstændige mv. fra 19. august 2020 til 28. februar 2021 (vi afventer endelig bekræftelse fra Erhvervsstyrelsen)
  • Kompensation til selvstændige mv. fra 1. marts 2021 til 30. juni 2021
  • Sæsonafhængige selvstændige fra 1. december 2020 til 31. december 2020 (vi afventer endelig bekræftelse fra Erhvervsstyrelsen)

I løbet af november vil Erhvervsstyrelsen komme med en plan for de kommende slutafregninger. Planen vil indeholde mere information om, hvor der åbnes op for slutafregning, samt hvornår fristerne er.

Du er selvfølgelig velkommen til at kontakte din revisor, hvis du har spørgsmål. Du finder vores mailadresser her, eller du kan ringe til kontoret på telefon 49 21 06 07.