Husk rettidig indberetning

Opdatering: Fristen er nu overskredet. Frist for indberetning af moms var den 1. september 2021.

Har din virksomhed modtaget et af Corona-lånene? Så læs her!

I forbindelse med COVID-19 gjorde staten det muligt rentefrit at låne hhv. moms og A-skatten/AM-bidraget, hvilket mange gjorde brug af. Én af betingelserne herfor var, at der ikke var sket foreløbig fastsættelse uden indberetning – altså at indberetningerne var sket rettidigt. Denne betingelse gælder i HELE låneperioden, og det medfører krav om tilbagebetaling straks, hvis der ikke indberettes fx moms, A-skat og AM-bidrag til tiden i løbet af låneperioden.

Har du modtaget rentefrit lån i forbindelse med COVID-19, skal du derfor være ekstra opmærksom på, at frist for indberetning af momsen er i morgen den 1. september 2021, da du vil blive mødt med krav om tilbagebetaling, hvis du undlader indberetning.

Du er selvfølgelig velkommen til at kontakte din revisor, hvis du har spørgsmål. Du finder vores mailadresser her, eller du kan ringe til kontoret på telefon 49 21 06 07.