Byretten har ved dom af 2. december 2025 (SKM2026.106.BR) taget stilling til, om lån mellem to søsterselskaber ejet af samme hovedanpartshaver (fysisk person) kan anses for at udgøre et indirekte aktionærlån omfattet af ligningslovens § 16 E. Dette medfører, at ejeren bliver personligt beskattet af hele beløbet som maskeret udlodning, selvom pengene aldrig er udbetalt til ejeren personligt.
Afgørelsen er relevant for kunder, der har lånearrangementer mellem selskaber, som ikke indgår i et moder-datterselskabsforhold, men hvor samme fysiske person har bestemmende indflydelse i begge selskaber.
Sagens omstændigheder
En eneanpartshaver overførte i alt 5,5 mio. kr. fra sit driftsselskab (G1) til et andet af sine selskaber (G2).
- Selskabsstruktur: Der var tale om søsterselskaber (ejet 100% af samme person), ikke et moder-/datterselskabsforhold.
- Forklaring: Ejeren forklarede, at han troede, han havde etableret en holdingstruktur, hvor overførslen ville være skattefrit udbytte.
- Dokumentation: Der blev ikke udarbejdet låneaftaler, fastsat rentevilkår eller truffet generalforsamlingsbeslutninger om udbytte
- Efterfølgende rettelse: Da fejlen blev opdaget, blev selskaberne fusioneret, så pengene teknisk set kom “hjem” til det oprindelige selskab.
Rettens begrundelse for beskatning
Selvom ligningslovens § 16 E som udgangspunkt kun omhandler lån til fysiske personer, kan lån til juridiske personer (selskaber) anses for at være ydet indirekte til ejeren. Retten lagde vægt på følgende:
- Manglende forretningsmæssig begrundelse: Overførslen tjente ikke det långivende selskabs (driftselskabets) interesse. Det låntagende selskab havde ingen drift og kun et lille indestående.
- Bestemmende indflydelse: Lånet blev kun ydet, fordi ejeren havde bestemmende indflydelse i begge selskaber.
- Passage af økonomi: Da lånet ikke var erhvervsmæssigt begrundet for selskabet, blev det anset for at have “passeret ejerens økonomi”.
- Fejlforklaring ikke accepteret: Hovedanpartshaverens forklaring om, at overførslerne skyldtes fejlagtig rådgivning og misforståelse af selskabsstrukturen, blev ikke tillagt betydning. Retten fandt, at A ikke havde reageret kort tid efter overførslerne (først efter 3+ måneder), og at der var identifikation mellem skatteyderen og hans rådgiver.
De alvorlige konsekvenser
- Beskatning ved udbetaling: Skattepligten indtræder på det tidspunkt, hvor pengene overføres.
- Tilbagebetaling hjælper ikke: Det har ingen betydning for beskatningen, at lånet senere betales tilbage eller selskaberne fusioneres. ”Indkomsten” på 5,5 mio. kr. udløste en personlig skat (aktieindkomst), som ikke kunne undgås.
- Identifikation med rådgiver: Retten afviste, at fejlagtig rådgivning fra en tidligere revisor kunne fritage for beskatning. Ejeren hæfter for rådgiverens fejl.
Hvad bør I gøre?
Hvis I har overførsler eller mellemregninger mellem selskaber, der ikke er i en formel koncernstruktur (moder/datter), er det afgørende at:
- Sikre, at enhver overførsel er forretningsmæssigt begrundet for det selskab, der sender pengene.
- Udarbejde skriftlige låneaftaler på markedsvilkår (rente og afdrag), hvis der er tale om reelle lån.
- Få verificeret jeres selskabsstruktur (holding vs. søster), før der flyttes likviditet.
Hvad er en “forretningsmæssig begrundelse”?
I sagen slog Byretten fast, at når et selskab udlåner penge til et andet selskab (uden for en formel koncern), skal lånet kunne retfærdiggøres ud fra det långivende selskabs interesser. Hvis lånet kun tjener ejerens interesser, betragtes det som et indirekte lån til ejeren personligt.
Retten fremhævede især tre områder, hvor bevisbyrden for den forretningsmæssige begrundelse ikke var løftet:
1. Långivers forretningsmæssige interesse
For at undgå beskatning af ejeren skal långiveren (selskabet, der sender pengene) have en direkte fordel ved transaktionen.
Dommens resultat: Selskabet G1 (långiver) havde ingen forretningsmæssige fordele ved at udlåne 5,5 mio. kr. til søsterselskabet G2.
- Krav: Det er ikke nok, at “ejeren synes, det er en god idé”. Der skal kunne påvises en driftsmæssig eller investeringsmæssig synergi, som gavner långivers bundlinje.
2. Markedsvilkår og formalia
Retten lagde stor vægt på, hvordan uafhængige parter ville have handlet.
- Dommens resultat: Der var hverken udarbejdet skriftlige låneaftaler, fastsat tilbagebetalingsvilkår eller beregnet renter.
- Krav: Overførsler mellem selskaber skal behandles som enhver anden professionel bankforretning. Manglen på en skriftlig aftale er i sig selv en stærk indikation på, at lånet alene er ydet i kraft af ejerens bestemmende indflydelse.
3. Låntagers status og formål med lånet
Beskaffenheden af det selskab, der modtager pengene, spiller en afgørende rolle.
- Dommens resultat: Det låntagende selskab (G2) var uden reel drift og havde ingen indtægter. Selvom ejeren forklarede, at pengene skulle bruges til fremtidige investeringer, blev dette ikke anset for en tilstrækkelig konkret begrundelse, da ingen investeringer faktisk fandt sted.
- Krav: Der skal være et specifikt, dokumenterbart og realiserbart formål med lånet, som er i overensstemmelse med selskabets drift.
Tjekliste ved interne lån
For at minimere risikoen for, at jeres lån mellem selskaber omkvalificeres til et skattepligtigt aktionærlån efter ligningslovens § 16 E, bør følgende være på plads:
- Skriftlig låneaftale: Altid før eller senest samtidig med overførslen.
- Markedsrente: Der skal beregnes og løbende tilskrives forrentning.
- Afviklingsplan: Hvornår og hvordan skal pengene betales tilbage?
- Dokumenteret formål: Hvorfor giver det mening for långiver at undvære likviditeten mod den aftalte forrentning?
Bemærk: Skattemyndighederne har en objektiv tilgang. Selv hvis der ikke er tale om bevidst misbrug, risikerer I at fælden klapper, hvis formalia og den forretningsmæssige logik mangler.
Konklusion: Forretningsmæssigt begrundelse er vigtig
Afgørelsen understreger, at skattemyndighederne anvender ligningslovens § 16 E bredt, også på lån mellem søsterselskaber, hvor hovedanpartshaveren har bestemmende indflydelse i begge selskaber. Det er derfor vigtigt at sikre, at alle lånearrangementer er forretningsmæssigt begrundede og behørigt dokumenteret.
Tag fat i din sædvanlige kontaktperson hos Aaen & Co., hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om dine muligheder.
Denne artikel er udelukkende til informationsformål og udgør ikke juridisk, regnskabsmæssig eller finansiel rådgivning. Du bør altid søge professionel rådgivning for din specifikke situation.