SKAT har øget deres fokus på brug af underleverandører, herunder skærpet deres opfattelse af reglerne især i forhold til dokumentation. Der er især fokus på brancher som rengøring og byggebranchen, men også andre kan blive ramt af SKATs undersøgelser, hvis de køber fysisk arbejdskraft.
Skærpelsen af dokumentationsreglerne gør, at selv virksomheder, der ellers har styr på tingene, kan blive ramt. Konsekvenserne kan være store, da virksomheder udover at blive nægtet momsfradrag også pålægges at indbetale AM-bidrag og A-skat af beløbene, fordi SKAT anser forholdet som et lønmodtagerforhold i stedet for køb af ydelser hos underleverandører. Dette gælder, selvom underleverandøren har afregnet deres moms korrekt til SKAT. Det er derfor ikke en garanti, at virksomhedens underleverandører har styr på deres afregninger.
SKAT lægger følgende til grund, når de skal vurdere, om der er tale om en underleverandør:
- Drives der selvstændig virksomhed: Her er det ikke nok, at underleverandøren har et CVR-nr., men at der faktisk drives virksomhed for egen regning og risiko med det formål at opnå et overskud.
I forbindelse med vurdering af om der udøves virksomhed for egen regning og risiko, kan der bl.a. skeles til, om underleverandøren bliver betalt uanset, om der leveres et produkt eller ej. Får underleverandøren f.eks. blot betaling for et fast antal timer hver uge vil meget tale for, at der faktisk er tale om et lønmodtagerforhold og ikke et underleverandørforhold.
Et lønmodtagerforhold gælder for en person, der modtager betaling for personligt arbejde i et tjenesteforhold. Følgende kriterier indikerer, at der er tale om et lønmodtagerforhold:
Kriterier, der kan bruges til vurdering af, om der er tale om selvstændig virksomhed eller et lønmodtagerforhold:
(NB! Listen er ikke udtømmende)
| Selvstændig virksomhed | Lønmodtager forhold | |
| Betaling: | Honorering, når opgaven er løst. | Fast løn pr. dag uanset om opgaven er løst. |
| Økonomisk risiko | Virksomheden har faste omkostninger, der skal dækkes af faktura for honorar | Ingen faste omkostninger, dvs. ingen økonomisk risiko. |
| Kunder | Der er flere kunder, der udføres ydelser for. | Kun en kunde, der arbejdes for indikerer, at der er tale om lønmodtager. |
| Udgifter til telefon, rejser og andre omk. Der er nødvendige i forbindelse med udførelse af arbejdet | Virksomheden betaler selv. | Arbejdsgiver betaler for udgifter indikerer, at der er tale om et lønmodtagerforhold. |
| Ansvar | Den selvstændige er selv ansvarlig for udførelsen af en opgave. | Arbejdsgiver udfører kontrol og har instruktionsbeføjelser i forbindelse med løsning af opgaven. |
SKAT har oplyst, at økonomisk risiko og ansvar/instruktionsbeføjelser vejer tungt i vurderingen.
Konsekvensen ved at SKAT ser forholdet som et lønmodtagerforhold
Konsekvenserne ved, at SKAT underkender, at der er tale om et underleverandørforhold, er, at der nægtes fradrag for moms for den modtagne faktura, samt at der bliver påkrav om tilbageholdelse og indbetaling af A-skat m.v. af det udbetalte honorar. Dette gælder også, selvom underleverandøren har afregnet moms og skat på korrekt vis.
Dette betyder i praksis følgende:
Selskabet modtager en faktura for udført arbejde på 100.000 kr. ex moms
| Ved underleverandør | SKAT konstaterer, at der er tale om en fiktiv underleverandør, og der i stedet er tale om et lønmodtagerforhold | |
| Momsfradrag | 25.000 | 0 |
| AM Bidrag 8% | 100.000 * 8% = 8.000. | |
| A-skat 55% | 92.000 * 55% = 50.600 | |
| Efterbetaling af moms | 25.000 | |
| Virksomhedens omkostning: | ||
| Betaling | 125.000 | 125.000 |
| Momsfradrag | -25.000 | 0 |
| AM-bidrag og A-skat | 0 | 58.600 |
| Samlet pris for ydelsen | 100.000 | 183.600 |
Hertil kan yderligere komme en bøde for forholdet.
Hvordan kan man sikre sig?
Der er en del ting, man kan gøre på forhånd for at prøve at sikre sig mod, at SKAT underkender, at der er tale om et underleverandørforhold. Hovedreglen er dokumentation, dokumentation, dokumentation. Men selv om man kan dokumentere nedenstående forhold, er man på ingen måde sikker på, at SKAT ikke kan underkende forholdet.
- Indgå en detaljeret samarbejdsaftale med underleverandøren. Denne samarbejdsaftale skal indeholde oplysninger, der indikerer og dokumenterer, at underleverandøren driver selvstændig virksomhed. Beskriv opgavens karakter, ansvar, leveringsbetingelser og betaling efter opgavens udførelse. Det er vigtigt, at samarbejdsaftalen underskrives af den tegningsberettigede.
- Specificering af arbejdsydelserne på underleverandørernes fakturaer (se nedenfor).
- Tjek underleverandøren i CVR-registeret, kontroller f.eks. for hyppige ejer- eller ledelsesskift, antal ansatte, er branchekoden retvisende osv. Gem dokumentation for, at der er udført kontrol og hvornår.
- Tjek momsregistrering på www.skat.dk.
- Kommuniker skriftligt med kontaktperson enten på mail eller sms, og gem korrespondancen som dokumentation. Kontroller også, at kontaktpersonen faktisk er ansat hos underleverandøren.
- At virksomheden er i god tro om, at der er tale om en reel underleverandør, der har til hensigt at afregne moms og skat. Ved tvivl skal man afstå fra at bruge underleverandøren, hvis ikke der kan indhentes yderligere dokumentation, der kan eliminere tvivlen.
Krav til faktura
- Udstedelsesdato (fakturadato)
- Fakturanummer (fortløbende nummerserie)
- Sælgers momsregistreringsnummer (CVR-nummer)
- Sælgers navn og adresse
- Købers navn og adresse (stavefejl i navn og adresse kan medføre, at der nægtes fradrag for moms)
- Mængden og arten af de leverede varer og eller ydelser
- Leveringsdato, hvis denne er forskellig fra fakturadato
- Momsgrundlag, dvs. pris for den enkelte enhed uden moms, prisnedslag og rabatter
- Den gældende momssats
- Det momsbeløb, der skal betales
Modtages en faktura, hvor der er anført ”fast aftalt pris” kræver det, at der ligger en gyldig og underskrevet samarbejdsaftale, hvori det er specificeret:
- Hvornår arbejdet er udført
- Hvilke arbejder, der er udført
- Hvor arbejdet er udført
- Udførte antal timer og timepris (svært ved fast pris, og det stiller endnu større krav til samarbejdsaftalen)
